Flytteforretning i Silkeborg, Herning, Ikast
Ring til os
86 82 36 11

Bestemmelser hos Leje-huset.dk

1. Det lejede depotrum

1.a. Når aftalen er indgået får du som lejer ret til – i lejeperioden – at opbevare tørt gods i det anviste rum. Som lejer har du ikke brugsret over gods eller dele af Leje-huset.dk udenfor dit lejede rum.

1.b. Leje af rummet og opbevaring af dine ting sker på de vilkår, som fremgår af lejekontrakten

2. Anvendelse af det lejede rum

2.a. Det lejede rum må kun bruges til opmagasinering af tørre ejendele.

2.b. Der må ikke opbevares eksplosivt, brand-, miljøfarligt eller på nogen anden måde skadeligt gods i det lejede rum. Opbevarede maskiner skal tømmes for olie, benzin og lign. Alle former for madvarer eller ildelugtende varer må ikke opbevares, ligesom det ikke er tilladt at opbevare dyr i det lejede rum.

2.c. Opbevaring sker for lejers egen regning og risiko. Leje-huset.dk er ikke ansvarlig for eventuelle tab, som lejer måtte få som følge af beskadigelse af opbevarede genstande ved brand, tyveri, skadedyr, vandskade, hærværk m.v.

2.d. Rygning eller anden brug af åben ild er strengt forbudt på hele Leje-huset.dk’s område.

2.e. Lejer skal holde orden og behandle det lejede rum forsvarligt, ligesom at lejer heller ikke har lov til at foretage ændringer eller installationer i det lejede rum.

2.f. Lejer er erstatningsansvarlig for skader på det lejede rum, såfremt skaden kan henføres til lejer selv eller andre, som lejer har givet adgang til det lejede rum jf. pkt. 4.c.

2.g. Leje-huset.dk har ret til at bortvise lejer eller dennes repræsentant, såfremt der udøves støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold og trusler.

2.h. Lejer har ingen fremleje- og eller afståelsesret.

2.i. Lejer har ikke ret til at lade tredjemands gods opbevare i det lejede rum.

3. Forsikring

3.a. De opbevarede ting er ikke omfattet af en af Leje-huset.dk tegnet forsikring. Alle forsikringer vedrørende det opbevarede tegnes og betales af lejer.

 

4. Adgang til og tilsyn med det lejede rum

4.a. Lejer har adgang til det lejede rum i den af Leje-huset.dk til enhver tid fastsatte åbningstid.

4.b. Lejer har ved indgåelse af lejeaftalen fået udleveret en kode, som giver adgang til området. Lejer har ansvaret for, at koden opbevares sikkert. Såfremt der opstår mistanke om, at koden er blevet kendt af uvedkommende, skal dette straks meddeles til Leje-huset.dk.

4.c. Der skal ved hver adgang indtastes kode. Det er ikke tilladt at følge efter andre ind på området uden selv at have tastet egen kode først.

4.d. Såfremt lejer ønsker, at flere personer skal have adgang og eller udleveret kode til området, er lejer ansvarlig for disse personers brug af kode m.v. efter pkt. 4.b.

4.e. Det lejede rum aflåses af lejer med egen hængelås. Det lejede rum skal efter endt brug afleveres ulåst og rengjort.

4.f. Leje-huset.dk er berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede rum, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage. Leje-huset.dk er ligeledes berettiget til at skaffe sig adgang til det lejede rum efter 14 dages forudgående skriftligt varsel overfor lejer i forbindelse med eftersyn, reparation, vedligeholdelse m.m. af det lejede rum.

5. Lejens størrelse, betaling og regulering

5.a. Lejen betales månedsvis forud hver den 1. i måneden. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på kr. 50,- pr. rykker Såfremt det skyldige beløb overdrages til inkasso er lejer forpligtet til at betale udlejer alle omkostninger i forbindelse med dette.

5.b. Hvert år pr. 1. januar hæves lejen iflg. index.

 

6. Lejers misligholdelse

6.a. Såfremt betaling af lejen er forsinket med mere end 10 dage har Leje-huset.dk ret til at forhindre lejers adgang til det lejede rum. Tillige har Leje-huset.dk ret til som følge af lejerestance efter forudgående varsel at ophæve lejeaftalen. Såfremt lejeaftalen opsiges eller ophæves af Leje-huset.dk, er lejer forpligtiget til at betale leje, indtil lejer har fjernet alt opbevaret gods fra Leje-huset.dk’s lokaler, ryddet og rengjort det lejede samt afleveret rummet ulåst.

6.b. I tilfælde af lejers misligholdelse af lejeaftalen har Leje-huset.dk tilbageholdelsesret over genstande, der opbevares i rummet.


7. Opsigelse

7.a. Lejeaftalen skal fra lejers side opsiges skriftligt senest den 15. i en måned til ophør ved udgangen af en kalendermåned.

7.b. Lejeaftalen kan af Leje-huset.dk frit opsiges med 3 måneders skriftligt varsel med fraflytning ved udgangen af en kalendermåned.

 

8. Fraflytning af det lejede

8.a. Lejer er forpligtet til at rydde det lejede rum samt at rengøre rummet ved aftalens ophør..

8.b. Ved lejeaftalens ophør skal det lejede rum afleveres i samme gode stand som ved indflytningen. Såfremt det lejede på fraflytningstidspunktet ikke forefindes i den stand som angivet ovenfor, er Leje-huset.dk berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning.

 

9. Øvrige bestemmelser og værd at vide

9.a. Affald, der efterlades af lejer i det lejede eller på det øvrige område, under eller efter lejeperioden, vil blive bortskaffet for lejers regning.

9.b. Det forudsættes af Leje-huset.dk, at lejer er ejer af det opbevarede gods, samt at de personer, der er i besiddelse af den korrekte kode har lejers samtykke til at få adgang til det lejede.

9.c. Såfremt det lejede ødelægges ved brand eller anden ulykke bortfalder lejeaftalen og Leje-huset.dk har ikke pligt til at tilbyde lejer at leje andre lokaler i ejendommen hverken før eller efter ombygning/genopførelse.